Designet
Kioskerne er oprindelig designet af arkitekt Fritz Koch. Han døde i 1905 og herefter overtog en anden arkitekt hvervet, som tegner af kioskerne. De ændrede også udseende med tidens smag. Arkitekt Martin Jensen tegnede bl.a. en ny model, som var noget større end den oprindelige model. Senere blev de afløst af en funkis-kiosk tegnet af Poul Holsøe. Det kan fra billeder være svært at holde styr på, hvilken præcis type en bestemt kiosk er. Men der har i alt været et sted mellem 22 og 30 opsat i København. Kioskerne er gennem tiderne blevet flyttet meget rundt i gadebilledet på grund af  gadeudvidelser og diverse byggeri.  I en lille ”Vejledning for Kjøbenhavns Telefon Kiosker”  står opremset placeringen af 12 kiosker:

• Kgs. Nytorv (ved Hesten)
• Grønningen
• Nytorv
• Rådhuspladsen
• Nørrevoldgade (ved Frederiksborggade)
• Kgs Nytorv (ved A Portas café)
• Vesterbros Torv
• Sølvtorvet
• Dr. Louises Bro (Nørrebrosiden)
• Gyldenløvesgade (ved Klampenborg st.)
• Østerbrogade (Lille Triangel) (åbnedes i efteråret 1898)
• Tivoli

Den kiosk, der er opstillet i Aalborg, er den fra Lille Triangel ved Østerbrogade.

Oprindelig indretning
Kiosken er beskrevet således i en ældre bog: ”Indendørs var sekskanten (på ca. seks gange 1,5 m, dvs. 5,43 m2) delt op i en brugerhalvdel med en smal midtergang, hvorfra to skydedøre førte ind til de to bokse, hvor telefonerne var ophængt og telefonbøger placeret under en hylde, samt en betjeningshalvdel, hvor kioskdamen – det var så udpræget et kvindejob – sad med sin pengekasse, sit lager af aviser, blade, frimærker etc. Fra hende var der to luger til telefonboksene, så hun kunne holde øje med at alt gik anstændigt til og hvorigennem hun kunne opkræve og modtage betalingen på 10 øre pr. samtale. Kioskdamerne var morderlig dygtige til at holde regnskab med det klik der indikerede hver ny opringning, kunden foretog, og senere hen, da telefonapparatet blev forsynet med betalingsautomat, den lyd det gav når 10-øren faldt (deraf udtrykket). Der var som man kan forstå ikke ruttet med pladsen i boksene, så mere korpulente kunder kunne næppe røre sig og måtte gå ud af boksen, ja i ekstreme tilfælde helt ud på gaden når de skulle have portemonnæen eller tegnebogen op af baglommen, der var simpelthen ikke plads til at få armen først bagom og ned. Heller ikke kioskdamen havde hvad der kunne minde om bevægelsesfrihed, og samtidig betød den trange plads, at møffen, som bølgede ud af lugerne til brugerne, når betalingen skulle erlægges, ikke mindst om vinteren var ganske intens.” 

Lille Jubbers Jul
Der findes desuden en skør lille julefortælling ”Lille Jubbers jul” af Finn Gerdes, som netop handler om kiosken på Lille Triangel. Første afsnit af historien var at finde den 9. december 1942 i At Tænke Sig i Politiken. En lille forældreløs dreng, Jubber, for lov at bo i den ene boks i kiosken af  telefondamen frk. Møller. Hele historien ender på mystisk vis med at faren er politimanden, som kommer og flirter med frk. Møller og selveste frk. Møller er moren. Det er en noget spøjs historie. 

Med venlig Hilsen
Lars Kalsen
www.kalsen.dk